Så er vi i gang!

Hvem er jeg?

Ja hvem er jeg egentlig? Endnu en der ønsker at slå igennem i den magiske blogverden?….  Ja hvorfor ikke? 😉 Nej, sådan er det trods alt ikke. Jeg har ingen forventninger om at blive genkendt på gaden, eller blive inviteret til fester med petit four og champagne (selvom det kunne være super hyggeligt!) Derimod drømmer jeg om at skabe en blog hvor jeg kan inspirere andre med min mad og mine fortællinger. Måske jeg kan hjælpe andre til at arbejde med deres usunde forhold til mad, måske jeg kan finde støtte hos andre til mit forsatte arbejde med mit forhold til mad.

 

Okay okay, det var egentlig ikke en beskrivelse af mig, men om mine planer for bloggen. Så hvem er MARIA? Jamen jeg er en ung dame, med mange roller. Født i 1984, altså 34 år i skrivende stund.  Jeg fandt mit livs kærlighed som 19 årig, vi kan derfor fejre vores 15 årsdag i næste måned og til november har jeg været FRUE i 11 år 😮🙈😮🙈

Jeg er bestemt også MOR – faktisk x3. Det er min absolut vigtigste rolle! Jeg er mor til en dejlig 13 årig dreng, mor til en fantastisk 12 årig pige og ikke mindst mor til en kæk lille 7 årig pige.

Jeg er DATTER – her hedder jeg ikke Maria, men Putte. Jeg mistede min far sidste år, men jeg har stadig min højt elskede mor.

Jeg er SØSTER – (også her hedder jeg Putte) Jeg har 2 ældre brødre som jeg elsker meget højt! De er lige så forskellige som nat og dag, men de er mine hjælpere og beskyttere og på trods af at vi ikke ses så tit som jeg kunne ønske, så ved jeg at de altid har min ryg og jeg har deres. Jeg har desuden mindre stedsøskende, en søster og en bror.

Ja og så er jeg da SYGEPLEJERSKE, det er nok min nyeste rolle. Jeg har kun været sygeplejerske siden januar 2018, inden da var jeg social og sundhedsassistent og inden da social og sundhedshjælper. Før det arbejdede jeg som handicaphjælper og ufaglært i ældresektoren. Jeg har dermed viet hele mit voksen liv på at hjælpe mennesker med forskellige behov og jeg elsker det! Egentlig ville jeg gerne være tegnsprogtolk, men efter gymnasiet fik jeg et midlertidigt job i hjemmeplejen og så var jeg solgt, hvor utroligt det end lyder.

Jeg er også VENINDE, desværre nok ikke den bedste af slagsen, jeg lever et travlt liv og når først energien er brugt på arbejde og børn, så er der ikke meget tilbage. Jeg har derfor kun få veninder, men dem jeg har sætter jeg stor pris på ❤

Og selvfølgelig har jeg mange flere roller end dem, jeg er formand for afdelingsbestyrelsen i min boligafdeling, jeg er nabo, jeg er biker, jeg er kollega og meget, meget mere.

Jeg er en kompleks personlighed med meget på hjertet, så jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk 🤞

 

〰MARIA 〰

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er vi i gang!